Skal du styrketræne som kvinde?

Ja, Kvinder skal styrketræne

Der hersker en myte blandt kvinder, at hvis du begynder at styrketræne, så kommer du til at se kæmpestor og muskuløs ud.

Det er ikke rigtigt. Som kvinde/pige kan du sagtens styrketræne uden at komme til at se ’stor og muskuløs ud’.

muskelmasse tager lang tid at bygge 

At opbygge muskelmasse (som er en afgørende faktor for at se muskuløs ud) er nemlig en langvarig proces.

Det betyder, at du ca. 100 gange undervejs kan nå at vurdere, hvorvidt du synes, at du er ved at se ’for muskuløs’ ud.

Både som kvinde og som mand, vågner man ikke bare pludselig op en morgen og tænker ’SHIT! Nu ligner jeg jo en kvindelig udgave af Hulk!’.

Dette betyder dog langtfra, at du i så fald burde lade være med at styrketræne.

Hvad er fordelene ved at styrketræne?

For både kvinder og mænd har styrketræning har et hav af fordele i forhold til at reducere stress, øge din styrke (bedre funktionalitet i hverdagen), øge din muskelmasse og kan medvirke til at reducere din fedtprocent.

Derudover er det smukke ved styrketræning, at ALLE kan gøre det.

Uanset alder og antal af skader, så kan du altid styrketræne – så længe din træning naturligvis tilpasses til din individuelle situation.

Gennem styrketræning kan du dermed styrke op omkring svage muskler (som fx giver ondt i ryggen), eller du kan opbygge muskelmasse omkring dine former/steder på din krop, hvor du ønsker mere fylde eller mere fast form (i form af muskelmasse).

Styrketræning for dig som kvinde, kan dermed være et enormt godt værktøj til enten at komme i gang med at træne, eller finde en træningsform, som du rent faktisk kan komme til at holde af!

Jeg kan ikke komme på ét modargument for, at kvinder ikke bør styrketræne.

Så derfor er der kun tilbage at sige …

Sæt i gang!