Derfor opnår du ikke dine resultater

DU TRÆNER OG TRÆNER, MEN BLIVER IKKE BEDRE..

Rigtig mange træner og træner, men oplever, at deres fremgang efter noget tid stopper.

Dette gælder både, hvad enten målet er muskelmasse, fedttab eller styrke.

Men … hvorfor sker dét?

Jo, ser du. Kroppen skal nemlig konstant udfordres for at blive ved med at tilpasse sig.

Dvs., at det du har gjort de sidste 3 måneder i din træning ikke længere “virker” for din krop, da den har tilpasset sig.

Vores krop forsøger konstant at opnå en tilstand af “balance”.

Et stadie, hvor den er tilpasset og vant til, hvad den bliver udsat for (kroppen kan nemlig ikke “lide”, at den ikke kender til, hvad du gør).Så den prøver konstant at tilpasse sig.

Så i takt med, at du bliver stærkere, bedre eller slankere, ja så skal komme også have ny stimuli for at blive ENDNU bedre end den har været hidtil.

JAMEN HVORDAN?

For at undgå, at du i din træning rammer et plateau (altså, at du ikke bliver stærkere eller bedre), så er der en række faktorer, som spiller ind.

Jeg vil hér prøve at give dig nogle bud på, hvad du evt. kan kigge på for at tage din træning eller  dit mål mod det næste skridt.

Træning

Du nødt til at få planlagt din træning:

Få sammensat et træningsprogram, hvor der tages højde for, hvordan du skal træne

Du nødt til at være konsekvent med, at du kommer afsted: hvis ikke du kommer afsted ofte nok, går dine nye kræfter fra gang til gang til spilde

Du skal sørge for at træne specifikt efter dit mål: få sammensat et træningsprogram, som er designet specifikt til dit mål.

Kost

Du spiser for lidt: hvis dit mål er at blive stærkere eller større – og dét ikke sker, ja så spiser du for lidt.

Du spiser for meget: hvis dit mål er at få en lavere fedtprocent – og dét ikke sker, ja så spiser du for meget (PS: weekenderne tæller også)

Du spiser for dårligt: hvad nu hvis, at du kunne spise meget mere end du gør nu, men samtidig stadig nå dit mål? Dét kan faktisk godt lade sig gøre. Du skal blot begynde at fokusere på at spise “rigtig mad” (kød, grønsager, pasta, avocado osv. osv.) fremfor fast food, slik, chips osv.

Ovenstående er naturligvis blot eksempler på, hvad du kan optimere eller kigge på af grunde til, at du ikke kommer tættere på dit mål.

Alles “problematikker” er forskellige og det bedste vil altid være, at tage udgangspunkt i den enkelte person.

Prøv at leg med nogle af ovenstående ting i din egen kost eller træning

– og oplev, at du når et helt nyt niveau af resultater!